Vejlby Kirke

Adresse: Vejlbyvej 17, 5500 Middelfart

Informationsmaterialer:

 

HISTORIE

Vejlby Kirke er antagelig fra Valdmarstidens kirkebygningsperiode ca. 1150 -1200, som en anselige landsbykirke på et lavt terræn tæt ved et vadested og hed i starten Nybøl Kirke, men i 1340 skænkes den til Dalum kloster, måske som vederlag for læsning af sjælemesser for en af de på Hindsgavl boende holstenske grever og benævnes efterhånden som Vejlby Kirke.

Der var forskellige besværligheder ved bygningen af kirken. Den skulle have ligget ved Røjle, men hvad man byggede om dagen blev revet ned om natten! Man mente, at uheldet med byggeriet skyldtes onde magter - "trolde" - men man kan vel forestille sig, at man ikke på den tid havde særlig megen erfaring med byggeri af den størrelse og derfor havde besvær med at få fundamentet til at stå i den bløde jord. Endelig er der også den mulighed, at det ganske enkelt var hærværk. Men kirken blev bygget og formentlig som værn mod troldtøj og lignende blev der i korets sydmur indmuret en løve, der holder et vædderhoved.

 

Fra ca. 1250 til 1500 sker der store ændringer med kirken. Koret bliver større og får hvælvinger. Tårnet bygges. Kirken var blytækker indtil 1864. I tårnet hænger to klokker. Den mindste er fra 1610. Den noget større klokke er omstøbt i 1859. I 1913 blev kirken selvejende og i 1924 gennemførtes en grundig restaurering. Bla. ændres det gamle varmeanlæg fra 1883, kirken får nye stolestader, den gamle altertavle genopsættes, gulvet i koret hæves og prædikestolen drejes m.v.

KIRKENS INDRE

Går man langt nok tilbage i tiden, d.v.s. før reformationen, har det været et storslået syn med en del kalkmalerier. Alt hvad der er tilbage, er et såkaldt indvielseskors ved mindetavlen. Malerierne er forsvundet på grund af overkalkning og ombygning.

Kirken har ikke haft hvælvinger fra starten og reformationen var også med til at fjerne kalkmalerier. Resterne af malerierne opdaget ved et tilfælde under restaureringen i 1924, idet nogle sten faldt ud af skorstenen og ramte muren, hvorved nogle farver kom til syne. Senest ved indvendig kalkning i januar-februar 2002 blev nogle kalkmalerier undersøgt af Nationalmuseet, men de blev kalket over som værdiløse. Døbefonten er nok det ældste inventar i kirken - ca. 800 år. I starten stod den som det eneste inventar i kirken mellem nord- (kvindedøren) og syddøren (mandsdøren). Har formentlig været malet i stærke farver.

I starten var der intet dåbsfad idet man fyldte fonten med vand - indhold ca. 36 liter. Barnet blev så afklædt og sænket helt ned i vandet (i en kold kirke!), men ca. år 1500 gik man over til kun at øse vand på barnets hoved og derfor anskaffede man dåbsfad. Dåbsfadet i Vejlby kirke er fra slutningen af 1500-tallet. Altertavlen er fra omkring år 1500 og det samme er krucifikset. Begge er fra Claus Bergs værksted i Odense. Altertavlen rummer en mængde enkeltheder. Bla. Jesus i Getsemane, hvor en engel kommer og styrker ham, de sovende disciple, anholdelsen, hvor Jesus siger "Det er mig" og både soldater og heste viger tilbage, tornekroningen. øverst i højre hjørne ser vi Pilatus, der fremstiller Jesus for Jøderne: "Se hvilket menneske." Nederst i højre hjørne ser vi gravlæggelsen. Fremme i forgrunden river en bøddel tøjet af Jesus. Et andet afsnit forestiller Jesus, der sidder med hovedet støttet i hånden, mens en mand skænker en styrkende drik af en kande. Maria synker sammen i armene på Johannes. Pilatus og andre fornemme personer holder til hest. Soldater slås om Jesu tøj og endelig - helt langt ude bag i billedet - hænger Judas i et træ. Allerøverst ses Jesu himmelfart.

 

Meget mere kunne siges om altertavlen, men jeg skal blot her nævne, at den i 1867 blev regnet for uden værdi, og blev derfor fjernet og erstattet af et billede, der forestiller Maria bebudelse, malet af en lokal maler. Som bagklædning brugte man den gamle altertavle, som blev passet til med sav og økse, hvorfor den i dag ikke har den oprindelige størrelse. I 1901 blev den gamle tavle "opdaget" og undersøgt af eksperter fra Nationalmuseet og fundet egnet til restaurering. Da den oprindelige tavle igen kom på sin rette plads (1924), blev afløseren anbragt på væggen ved indgangen fra våbenhuset, hvor den stadig hænger. I 1658 blev det nyoprettede Billeshave ejer af Vejlby kirke. Et par år senere overtog Urne-slægten stedet og de næste ca. 100 blev skelsættende for kirken.

Slægten ønskede sig en begravelsesplads og nordkapellet (i dag kaldet "begravelsen") blev opført. Mindst 15 navngivne personer af slægten har været hensat i det åbne gravkapel, men senere begravet under kapellet. Et orgel fra 1899 blev i 1940 udskiftet med et nyt, som igen blev udskiftet i 1987. Har tidligere været anbragt over "begravelsen".

VON RAISER

I 1749 giftede enke Agatha Rodsteen Urne af Billeshave sig med en svensk officer Andreas von Raiser, kaldet "den gale svensker".
I 1760 solgte han Billeshave og Vejlby kirke, men betingede sig, at han og hustruen ved deres død skulle hensættes i gravkapellet. Han og hustruen var meget velhavende og før sin død stiftede han en fond, der stadig eksisterer. Hustruen døde i 1779 og blev gravsat i Orkeljunga kirke i Skåne. Von Raiser døde i 1782 og begge blev i 1784 gravsat i den lukkede hvælving i Vejlby kirkes nordkapel. Malerier af begge hænger uden for hvælvingen. Von Raiser var født den 3. november 1701 og på hans fødselsdag 2001 havde Vejlby besøg af en delegation fra den Raiserske stiftelse i anledning af hans 300 års fødselsdag. Sammen med menighedsråd og lokalhistorisk forening besøgte man først Billeshave og derefter Vejlby kirke, hvor der blev afholdt en mindehøjtidelighed og i forbindelse hermed nedlagt en krans i nordkapellet, hvor efter man sluttede med en sammenkomst i konfirmandstuen i præstegården. Stiftelsen skænkede i 1983 en lysekrone, der er ophængt i hvælvingen.
     
UDENFOR KIRKEN

Gravmonumentet for 42 danske soldater, der faldt i treårs krigen 1848-50 kan ses på kirkegården og siden år 2000 er jet blevet tradition at garnisonen i Fredericia nedlægger en Krans ved mindesmærket hvert år den 15. juni. Ser vi op mod tårnet, skal vi lægge mærke til nogle mure­ blændinger. Der findes to på hver side af tårnet og forklaringen skulle være, at de er symbol på evangeliets udbredelse til alle verdenshjørner. De er ret sjældne. Går vi på nordsiden af kirken kan vi se den tilmurede norddør, og længere henne en muret grav med en af Billeshaves ejere, Niels Krabbe Juel og hustru. Fortsætter vi rundt om koret, kommer vi til den indmurede løve og længere fremme til den tilmurede præstedør. Hvor syddøren (mandsdøren) var, er nu våbenhuset. I efteråret 2002 er der foretaget restaureringsarbejde af kirkens tagkonstruktion.

Meget mere kunne siges og skrives som denne dejlige kirke, men jeg vil opfordre til, at man i stedet selv tager til Vejlby og oplever kirken.

Teksten er sammendrag af diverse artikler skrevet af Peter S. Feddersen, samt bogen "Vejlby minder, virke og tro" v/Age Pedersen 1972.
" Billeshavebogen år 2000" v/Knud Madsen, samt Gerhard Hansens betragtninger.

 Hans Jørgen Jensen den 02.april 2009 kl. 8.00 ringede manuelt for sidste gang i Vejlby kirke.

Hjemmesiden bruger cookies for den besøgendes aktivitet på hjemmesiden

Du kan altid slette cookies i din browser under indstillinger.

Nødvendige cookies
Dynamicweb.CookieOptInLevel: gemmer dit cookievalg til næste besøg.
ASP.NET_SessionId: Bevarer brugertilstand på tværs af sideforespørgsler

Accepter kun funktionelle cookies Accepter alle cookies