Dåb eller navngivning
Tillykke!
Ifølge dansk lov, skal man officielt navngive sit barn senest 6 måneder efter fødslen.
Man kan navngive via http://www.borger.dk/ eller man kan træffe aftale med en præst om barnedåb.
Dåb
Når et barn bliver døbt, er det en festdag, hvor et lille nyt medlem bliver budt velkommen i fællesskabet. Fællesskabet i kirken, og fællesskabet i familien.
Hvert år bliver godt 40.000 mennesker døbt – de fleste af dem som små børn. Der er flere gode grunde til, at så mange vælger at lade deres børn blive døbt.
- I dåben takker vi Gud for vores barn.
- I dåben beder vi Gud om at være med, velsigne og beskytte vores barn gennem hele livet. Vi får et løfte om, at Gud vil være med det, og at vi ikke står alene.
- I dåben bliver barnet medlem af folkekirken med alle dets fællesskaber, traditioner og privilegier. Barnet får del i en kulturarv, som har spillet en stor rolle i den danske historie.
- Dåben er en gave, som gælder hele livet – uanset hvornår man bliver døbt.
Nogle tænker måske, at det er smartere at vente med at døbe sit barn, så de selv kan bestemme. Men man kan også vende den rundt og sige, at I gør barnet en stor tjeneste ved at døbe det som spæd. For i dåben får vi den store gave, at vi bliver Guds barn. Man kan altid fravælge at være en del af kirkens fællesskab senere i livet, hvis man ikke ønsker det. Men med barnedåb viser I jeres barn, hvilke værdier, traditioner og tro, I ønsker at give dem med i livet, så de ikke står alene med deres valg.
Man kan normalt få sin barn døbt i hvilken som helst kirke i Den danske Folkekirke. Man henvender sig blot til præsten ved den kirke hvori man ønsker dåb.
Man holder normalt dåb om søndagen i forbindelse med sognets gudstjeneste. Gudstjeneste-tidspunkterne kan ses her på hjemmesiden: http://pastorat.dk/det-sker/gudstjenester
Navn
Man kan finde listen over godkendte fornavne på Familieretshusets hjemmeside: https://familieretshuset.dk/navne/navne
Som mellemnavn kan anvendes et fornavn eller et af forældrenes mellem- eller efternavne.
Som efternavn kan man anvende en af forældrenes efternavne eller mellemnavne eller et af de efternavne,
som er "frie", dvs. efternavne som bæres af mere end 2000 mennesker i Danmark.
Faddere
Der skal være mellem 2 og 5 faddere til et barn, der skal døbes. Forældrene kan også selv være faddere, men så kræves det, at yderligere to personer står faddere til barnet. For at være fadder skal man være døbt med den kristne dåb og være over konfirmationsalderen, men man behøver ikke nødvendigvis at være medlem af Den danske Folkekirke. Oplys faddernes navne og adresser til præsten, når I mødes inden dåben for at aftale nærmere.