
Strib kirke tilbyder juniorkonfirmand for alle drenge og piger i 3. klasse på Strib skole
Hvor mange klokker har Strib kirke?
Hvad er Jesus´ mest kendte beretning?
Hvorfor vender kirken mod øst?
Hvad betyder ”døbefont”?
Gennem et forløb på 9 gange vil vi gerne finde svar på disse spørgsmål – og en masse andet. Vi mødes om tirsdagen i et par timer. Børnene bliver hentet ved skolen og hver gang gør vi et stop i kirken, hvor vi synger og beder Fadervor. Bagefter går vi i sognegården, får lidt at spise, og arbejder kreativt med dagens emne. I forløbet deltager nogen gange en præst eller en af kirkens øvrige personaler.
At være juniorkonfirmand er en god optakt til konfirmationsforberedelsen i 7. klasse, men er naturligvis ikke en forudsætning for at blive konfirmeret senere.
Forløbet ledes af organist Helle Sørensen, og det afsluttes ved at børnene deltager i en gudstjeneste om søndagen.
I det kommende skoleår kan man enten melde sig til efterårsholdet eller forårsholdet:
Efterårsholdet begynder i september, med gudstjeneste i november.
Forårsholdet begynder i februar, med gudstjeneste Palmesøndag.
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Helle Sørensen på tlf. 30259053 eller hds@pastorat.dk
Mvh. Helle Sørensen
Juniorkonfirmandunderviser og organist
tlf. 30259053 - hds@pastorat.dk
Bibelhistorie 2021: Om den barmhjertige samaritaner